Affaldshåndtering

Vi har forpligtet os til systematisk at reducere mængden af affald, der genereres fra vores produktionsprocesser. For eksempel indsamler og sorterer vi omhyggeligt tekstil- og læderaffald for at sikre, at det enten kan genanvendes, bruges i mindre produkter eller gives videre til andre virksomheder, der kan indarbejde det i deres produktion og dermed forlænge levetiden for disse materialer.

På vores kontorer, lagre og produktionssteder arbejder vi også aktivt med at reducere vores restaffald og sortere i så mange fraktioner som muligt. Vi har især fokus på at genbruge og genanvende pap, da det udgør vores største affaldsfraktion.

Emballage

Vi har forpligtet os til konsekvent at reducere vores brug af plast og pap. Derfor leverer vi en stor del af kollektionen i vores egne lastbiler til Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Her bruger vi kun tæpper til at beskytte møblerne, hvilket eliminerer behovet for engangsemballage.

Det er afgørende for os at sikre, at vores møbler når deres destination sikkert. Enhver skade under transporten resulterer ikke kun i spild af materialer, arbejdskraft, tid og transportressourcer, men kan også gøre det nødvendigt at genstarte produktionsprocessen af det pågældende møbel.

Når vi anvender emballage, er den designet til at garantere, at alle møbler ankommer til deres destination i upåklagelig stand. Desuden prioriterer vi at indkøbe ansvarligt producerede materialer, såsom FSC©-certificerede papkasser fra ansvarligt forvaltede skove.

Ved at minimere brugen af forskellige materialer gør vi genbrug lettere, samtidig med at vi reducerer vores afhængighed af lim og skum.

Vi fortsætter med at udforske nye emballageløsninger. Det inkluderer at finde smartere metoder til at pakke vores møbler og materialer for yderligere at reducere vores miljømæssige aftryk.

Bevarelse af den lokale produktion

I løbet af de sidste 25 år har vores produktion fundet sit hjem i vores værksted, placeret i Ringkøbing på Danmarks vestkyst. Fast besluttet på at bevare og udbygge den stolte tradition for dansk håndværk og lokal produktion overtog OneCollection i 2022 anerkendte danske massivtræsproducent Schou Andersen Møbelfabrik A/S i Vejen, som betyder at vi producerer den største del af kollektionen i Danmark. Læs mere om vores fokus på lokal produktion.