Åkande
Design af
Jonas Lyndby Jensen
År
2022
Åkande-serien er designet af den tidligere vinder af Finn Juhl Prisen, Jonas Lyndby Jensen. Åkande-sidebordet passer perfekt sammen med klassiske loungestole, som dem af Finn Juhl. Åkande-serien er kendetegnet ved en elegant kantdetaljering, der giver møblerne en levende, organisk form og samtidig forener æstetik med funktionalitet. Åkande-sidebordet med tre ben udføres i massiv eg eller valnød.
Teknisk information
General information
Designet af: Jonas Lyndby Jensen
År: 2022
Dimensioner:
Ø 40 cm x H 46 cm
Specifikationer
Model and materialer:
JL 1901
Massiv eg eller valnød
Downloads
2D
Det perfekte supplement til en loungeopsætning
Serien indeholder et sidebord, to skamler og et skrivebord, som alle er kendetegnet ved en elegant kantdetaljering, der giver associationer til et åkandeblad. Åkandeseriens karakteristiske dna er kantdetaljens svungne design, der viser en stræben efter at blødgøre det hårde træ og give møblerne en levende, organisk form. Her spiller træet en afgørende rolle, da samme taktilitet, varme og sanselighed ikke kan opnås ved at anvende kunstige materialer.
Konfigurer
Udforsk materialer og farver
Bemærk venligst, at når du bruger konfiguratoren, kan de faktiske farver og materialer variere på grund af forskellige skærmbalancer og indstillinger. De versioner, der vises i konfiguratoren, skal også kun ses som eksempler, da flere materialer er tilgængelige for bestilling.
Jonas Lyndby Jensen fortæller om Åkandeseriens design:
“Et af de første billeder, der dukkede op hos mig, var bladet fra en åkande. Min far plejede at svømme i søer og plukke åkander. Min association var dog ikke blomsten, men de runde, flade blade, som netop også̊ har en lille krave. Åkandeblomsten er søens stjerne, og dens blade er til for at støtte dem. Ligeledes ser jeg min møbelserie som et ydmygt supplement til mit forbillede Finn Juhls møbler.”
Jonas Lyndby Jensen
Jonas Lyndby Jensen har en baggrund som møbelsnedker (2000). Efterfølgende studerede han på Danmarks Designskole med speciale i møbeldesign (2009). Siden da har han arbejdet som selvstændig møbeldesigner i samarbejde med skandinaviske og internationale virksomheder og udstillet flere gange på internationale messer og andre kuraterede møbeludstillinger.
Relaterede designs
Gå på opdagelse i Åkande-serien af Jonas Lyndby Jensen nedenfor.
No posts found