Iko & Mio i Hvinningdal kirke

Hvinningdal Kirke er placeret på toppen af en bakke som et pejlemærke i det åbne grønne landskab. Kirken er udformet som en vinkelbygning i én etage, der former to pladsdannelser – en læfyldt, sydøstvendt ankomstplads, der favner ”det nære” – og en udsigtsplads, der retter sig mod udsigten og indfanger ”det fjerne”, som giver rum for fordybelse og refleksion. De åbne facader henvender sig mod ankomstpladsen og inviterer indenfor i en åben foyer, der knytter bygningens funktioner sammen. Kirken er tegnet af Friis & Moltke i samarbejde med Hamiconsult og Lytt og er møbleret med Iko-bænken og Mio-stolen.

Et rum til et mangfoldigt kirkefællesskab

Bygningens interne flow er organiseret omkring to gennemgående gangforløb, der mødes i foyeren ved hovedindgangen. Mod nordøst stiger bygningens volumen gradvist og kulminerer i et klokketårn, der tydeligt markerer landskabets struktur.

Kirken tilbyder et rum til forskellige former for kirkefællesskaber og imødekommer diverse religiøse ceremonier, arrangementer, aktiviteter og undervisning. Kirken tilbyder et rum til forskellige former for kirkefællesskaber og imødekommer diverse religiøse ceremonier, arrangementer, aktiviteter og undervisning.

Arkitekturen demonstrerer en dybdegående forståelse af kirken som en arkitektonisk genre og det fysiske miljø for folkekirken som en levende kulturarv. Ved at stræbe efter at etablere en moderne, levende og lokalt forankret kirke, tager man udgangspunkt i perspektiverne “det nære” og “det fjerne” som grundlag for den nye kirkes form og layout.

Kirkebygningens distinkte, skulpturelle volumen og fremtrædende placering på stedets højeste punkt refererer til middelalderens kirkes rolle som et landemærke i landskabet.

Den trappeformede bygnings unikke form minder ikke direkte om tidligere danske kirkebygninger, men vækker i stedet associationer til symboler for hellige steder fra forhistoriske kulturer, såsom de mexicanske maya-templer, babylonske zigurater eller de egyptiske pyramider.