Klassisk arkitektur og moderne miljø

Da Dehns Palæ i København skulle istandsættes og møbleres af Årstiderne Arkitekter, var det med fokus på, at den klassiske og historiske bygning skulle bibeholde detaljer, ånd og sjæl. Rum og design blev omhyggeligt gennemtænkt, så fortidens detaljer og historie kunne fornees med behovene på en moderne arbejdslads.

Åbne planer og eksklusive møbler

Interiøret består af åbne kontorplaner, lounger, receptionsområder, stille zoner, private kontorer og specielle innovationsrum, som kan tilpasses til flere formål – såsom gruppearbejde, uformelle møder, forelæsninger eller arrangementer for forretningspartnere.

Indretningen af Dehns Palæ er kendetegnet ved mørke og kraftfulde farver, der understreger arkitekturen i hvert rum, såsom træværk og høje paneler.

Hele indretningen er præget af en konsekvent materialeholdning, hvor naturmaterialer som bruneret kobber, natursten, træ, uld og anilinlæder, der alle er materialer som patinerer smukt, går igen i alle rum. Desuden er gardiner, gulvtæpper og polstrede møbler med til at forbedre akustikken og skabe en taktil varme og en imødekommende stemning.

For at komplementere den klassiske ejendoms smukke rum, er der udvalgt arkitekttegnede møbler fra OneCollection til mange af palæets rum. Blandt andet er den signifikante Council Chair, som er designet af Kasper Salto og Thomas Sigsgaard anvendt i indretningen af kontorets store mødelokale, ligesom at udvalgte Finn Juhl møbler pryder indretningen

“For Finn Juhl var det afgørende at få alle elementer i et interiør til at interagere og komplementere hinanden og dermed skabe et ensartet udtryk. Finn Juhls mål var altid at skabe det såkaldte ‘Gesamtkunstwerk’ [defineret af tyskerne som kunstværker, hvor flere kunstformer forenes]. [defined by the Germans as works of art in which several art forms are united]Hans møbler passer både til moderne og klassisk arkitektur, fordi de er organiske og naturlige. Det samme gælder for Salto & Sigsgaards Council Chair, som blev designet til Finn Juhl-kammeret i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York. I Dehns fornemme Palæ har Årstiderne Arkitekter vist en særlig intelligent forståelse af den gamle bygning. De har skabt et uprætentiøst og funktionelt interiør, der behager både kroppen og sanserne på et meget højt niveau – præcis som et sandt ‘Gesamtkunstwerk’ skal.” – Hans Henrik Sørensen, grundlægger af House of Finn Juhl – OneCollection.

I indretningen er der indsat moderne glasvægge på udvalgte placeringer for at afgrænse og opdele møde- og samtalerum. Belysningen er designet, så den kan tilpasses til de forskellige rum og arbejdszoner, hvor lys- og skyggeeffekter bevidst fremhæver områdernes forskellige udtryk, skævheder og stemninger.

Som man kan se på billedet ovenfor, er nogle glasoverflader blevet suppleret med skærme af et poetisk, papirlignende og japansk udtryk for at komplementere Finn Juhls designs.